Calle Nueva 10 (tidligere: Camino de Circunvalación a la Sierra), 29754 Cómpeta, Malaga. Casa Aslan er beliggende i Cómpeta, en lille hvid by i bjergene 638 meter over havets overflade og med cirka 3.900 indbyggere. Byen har smalle og stejle gader med mange små butikker. Der er mange cafeer og restauranter. Der er mulighed for at svømme 2 steder i byen; kommunen har bygget en svømmehal og Hotel Balcon har i sin park, et stort pool område. Der er en national park i nærheden, og der er mange muligheder for vandreture i området. Stranden ved Torrox Costa og Torre del Mar nåes med bil inden for en halv time. Casa Aslan er et stort lyst byhus med god plads og vidunderlig udsigt ned over byen, til bjergene og kysten. Parkering udenfor hoveddøren.